Varernes holdbarhed er et af vores store prioriteringsområder. BilkaToGo-medarbejderne håndplukker altid varerne med den længste holdbarhed, så vi sikrer vores kunder den bedste kvalitet.
Når en vare pakkes fra butikken, udføres nedenstående kvalitetstjek inden pakning. Kvalitetstjekket er en yderst vigtig del af pakningen, da dette sikrer, at du som kunde føler dig tryg ved at overlade dine indkøb til BilkaToGo’s pakketeam fremfor selv at tage ud og handle. Længden på holdbarheden kan dog variere fra gang til gang, da mange faktorer spiller ind.
Frugt og grønt
Når der pakkes frugt og grønt til din ordre, bliver disse kvalitetstjekket. Dette indebærer, at alle varer inden for denne varegruppe vendes, drejes og mærkes på for at tjekke for eventuelle skavanker. Da der ikke er en specifik udløbsdato på frugter og grøntsager, er det pakkeren, der vurderer, om en frugt eller en grøntsag har overskredet salgsdatoen.
Brød og kager
Når der pakkes rugbrød, toastbrød og boller skal dette altid gøres bagerst fra hylden. Dette sikrer den længste holdbarhed, da de nyeste varer i denne afdeling fyldes op bagfra. Ved kager og f.eks. isvafler skal der tjekkes, om disse er knust eller på anden måde beskadigede.
Kød og fisk
Når der pakkes kød, fisk og pålæg, skal dette altid ske fra bunden af køleren. Dette sikrer den længste holdbarhed, da de nyeste varer fyldes op nedefra.
Kontakt Kundeservice
Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte Kundeservice.