Du bestemmer selv, hvornår du vil bestille og afhente din BilkaToGo ordre. I forbindelse med din bestilling kan du altid se tidligst mulige afhentningsdag og tidsrum. Vær opmærksom på, at dette afhænger af kapaciteten til håndtering og opbevaring af bestillinger i dit valgte Bilka varehus. Du kan også vælge at bestille din BilkaToGo-ordre til afhentning en anden dag, men højst otte dage frem i tiden. Du kan opleve, at vi på enkelte travle dage ikke har kapacitet til at håndtere flere ordrer.
Vores hensyn til fødevaresikkerheden vejer tungest, og vi kan derfor blive nødt til at lukke for bestillinger, hvis vi ikke har mere plads til færdigpakkede ordrer, som skal opbevares på for eksempel køl eller frost. Hvis der er lukket for bestillinger, vil den næste mulige bestillingsdag fremgå. Har du mulighed for at køre forbi en anden Bilka, er du selvfølgelig også velkommen til at lægge din bestilling dér i stedet for. Vi arbejder løbende på at udvide vores kapacitet i de Bilka varehuse, hvor der er behov for det.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.